Uligheden vokser

Uligheden vokser

Det er næppe forbigået nogles opmærksomhed, at der har været en voldsom debat om fordelingen af verdens goder de senere år. Det gælder både fordelingen af rigdomme på verdensplan og debatten om en voksende ulighed inden for Danmarks egne grænser.

Debatten om fordelingen af verdens rigdomme har været en skelsættende del af den politiske debat i flere århundreder. Siden den engelske økonom Adam Smith i 1776 udgav bogen “An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations”, som regel bare kaldt The Wealth of Nations, har vi diskuteret, hvordan vi skulle opnå rigdom, og hvordan denne rigdom skulle fordeles.

Den usynlige hånd

Adam Smith opfandt så at sige kapitalismen og opererede med begrebet “Den usynlige hånd”, som et udtryk for de kræfter, der af sig selv ville regulere markedet og sørge for, at de gode ideer overlevede og skabte rigdom for mange, mens de dårlige ideer ville dø. Omsat til økonomien: De sunde virksomheder ville blomstre, de dårlige gå fallit.

På mange måder kan man sige, at denne økonomiske tænkning har givet velstand til mange mennesker, men allerede tidligt begyndte andre økonomer og filosoffer at få øjnene op for, at denne økonomiske model også medførte, at rigdommen gik til få, der blev styrtende rige, mens de store masser forblev fattige og blev udnyttet af fabrikanter og godsejere.

Karl Marx var en af disse filosoffer, som med første del af sit værk Das Kapital fra 1867 analyserede kapitalismen og opstillede en model, hvor arbejderne overtog magten over produktionsapparatet. Han skrev dog ikke værket færdigt – det blev færdiggjort af hans arbejdsfælle og elev Friedrich Engels, og de sidste dele af Das Kapital blev udgivet så sent som i 1894. Et fjerde bind blev udgivet endnu senere af Karl Kautsky.

I dag kan man se, at uligheden vokser, idet stadig færre mennesker ejer en stadigt stigende del af verdens rigdom. Så der er stadig basis for at drøfte kapitalisme og socialisme.